Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kompetencehjul

I Kolding Kommunes daginstitutioner arbejder pædagogerne databaseret og målrettet med det enkelte barns trivsel og udvikling. 
Dette kræver at barnet iagttages i forskellige situationer, således at pædagogerne har grundigt kendskab til barnets relationer og kompetencer indenfor de forskellige udviklingsområder. 
For at sikre kvalitet, systematik og overblik anvender institutionerne forskellige redskaber til dette. I Kolding Kommune har vi valgt, at alle institutioner arbejder med kompetencehjul og børnelineal. 

fs

Kompetencehjulet

Kompetencehjulet anvendes til at udarbejde: 

- Kompetenceprofiler af børn
 - Handleplaner for det enkelte barn, hvis det vurderes, at der er behov for en særlig indsats. 

Kompetencehjulet er samtidig et grundlæggende redskab til det pædagogiske arbejde generelt, arbejdet med læreplaner, dokumentation og tværfagligt samarbejde og overgange mellem dagpleje/vuggestue til børnehave, samt overgang mellem børnehave og skole. 

Kompetencehjulet giver mulighed for, at pædagogen kan systematisere sine iagttagelser/observationer af arnet, således at der gives et fuldt overblik over barnets kompetencer på alle læreplansområderne. 

Kompetenceprofilen er ikke en test men et øjebliksbillede af, hvordan pædagogen tæt på barnet oplever barnets komptencer. 

Forældre skal altid oplyses om, at der udarbejdes kompetencehjul for deres barn, og de har ret til at få materialet udleveret. I de fleste tilfælde foregår dette i forbindelse med forældresamtaler, hvor pædaoggen gennemgår hjulet og orienterer om, hvilke indsatser der iværksættes fra insitutionen og vier råd om, hvor forældre kan støtte barnet i dets udvikling. 

Læs mere om børnelinealen i særskilt fane.